GUIDE: Sådan lægger du 22 mm selvbærende trægulve


Før du begynder at lægge dine trægulve: ved modtagelse af trægulve:

Kontroller omgående at leverancen svarer til det du har bestilt. Ved eventuelle transportskader skal dette anføres på fragtbrevet.

Pakkerne anbringes i et opvarmet rum ved min 20 grader C og en relativ luftfugtighed på ca. 35-65 %.

Pakkerne med trægulve skal ligge mindst to døgn, eller indtil de har samme temperatur som rummet de skal lægges i, før udpakningen, der først bør ske i forbindelse med lægningen.

Brædderne kontrolleres for eventuelle synlige fejl før nedlægningen.

Reklamation for synlige fejl skal altid ske inden parketten nedlægges.

Rumklima / fugtforhold:

Trægulve vil altid "arbejde" under varierende fugt/temperaturforhold. Det ideelle klima er 20 grader C og 50-60% relativ luftfugtighed.

Før lægningen skal byggefugten være under kontrol, dvs. ligge mellem 35-65 % relativ luftfugtighed alt efter årstiden. Rummet skal have været opvarmet og ventileret i mindst 4 uger før monteringen. Varmeanlægget skal være i drift og temperaturen i rummet skal ligge på ca 20 grader C.

Betongulve som er nystøbte, skal være helt udtørrede inden lægning af trægulve, dvs. svare til førnævnte ligevægtsfugt. Husk, at der ved nybyggeri skal udvises særlig agtpågivenhed mod byggefugt. Skader som følge af manglende overholdelse vil ikke være omfattet af garantien.


Du skal bruge:

Klammepistol eller hammer/skruemaskine, sav, kiler, slagklods, almindelig trælim, blyant, snor, koben, stemmejern, målebånd/tommestok.

Underlag til trægulve:

Underlaget kan være et undergulv af betondæk, selvbærende strøer/bjælker eller et undergulv af træbaserede materialer som brædder, gulvspånerplader eller krydsfiner. Undergulvet skal have en tilfredsstillende stivhed og være plant inden for en tolerence på max +/- 2mm på et 2 meter retholt.

Fugtspærre skal altid udlægges, når der er risiko for opstigende fugt. På terrændæk kræves der isolering mod såvel byggefugt som jordfugt ved udlægning af fugtspærre, min. 0,15 mm PE folie med min 200 mm overlæg direkte på betonen.

På etageadskillelser af jernbeton kræves der normalt ingen fugtisolering, forudsat at dækket er gennemtørt. Over porte og uopvarmede rum udlægges fugtspærre som ved terrændæk. Tilsvarende gælder ved bjælkelag over krybekældre, idet fugtspærren dog her monteres umiddelbart under brædderne.


Ved lægning på gulvplader eller eksisterende oprettet plankegulv udlægges først 500 g gulvpap eller tilsvarende godkendte materialer. Der må ikke lægges fugtspærre oven på eksisterende fugtfølsomt (organisk materiale) gulv.

Såfremt der er gulvplader på strø-/bjælkelaget, opmærkes disse, således at sømning/skruning sker ned i strøerne/bjælkerne.

Det anbefales, at der anbringes et egnet materiale mellem strø-/bjælkeunderlaget og brædderne for at forhindre knirk. Ved montering direkte på strøer eller bjælker sømmes/skrues brædderne direkte på strø- eller bjælkegulvet med max 600 mm som afstand mellem midten af strøer/bjælker ved boliger og lignende, max 420 mm ved let erhverv eller samlingslokaler. 50-80 mm afstand mellem første strø og væggen. Langs vægge og ved døråbninger skal der være en ekstra strø/bjælke, dvs, max 300 mm afstand.

Første række trægulve:

Læg det første bræt med notsiden og endenoten min. 10 mm fra væggen. Brug kiler til at holde afstanden til væggen. Ca 50 cm mellem kilerne er normalt tilstrækkeligt. Første række inklusiv en evt. tilpasningsbræt skal altid stødes over bjælkelag/strøer, om nødvendigt ved at indskyde ekstra understøtning.

Sidste bræt i rækken vendes med endenot mod afstandskiler og afmærkes for afkortning. Efter afkortning og montering anvendes det stykke, der blev til overs, til at begynde næste række.

Fastgørelse:

Langkanterne må ikke limes og brædder må ikke limes til strøerne. Brædderne drives tæt sammen og sømmes eller skrues fast efter forboring. Ved sømning anvendes T-søm eller klammer, plaslode s-16 med lim, der må aldrig bruges glatte søm.

Limning:

Endesamlingerne skal altid limes i fer og not. I trægulve med større belastninger end svarende til boliger skal strøopbygningen være opbygget til den øgede belastning.

Samling af rækker og stød:

Med Selandia´s endenotede brædder kan der laves endesamlinger uden understøtning, såkaldte flyvestød, som dog ikke må forekomme i første og sidste række. Flyvestød må højst forekomme i samme fag for hver 3. bræt efter sidste forekomst, dvs. der skal være 2 hele rækker uden flyvestød i samme fag. Brug altid slagklods når trægulve slås sammen.

Sidste række trægulve:

Sidste række tilpasses således at der bliver min 10-15 mm luft til væg. Sidste række sømmes/skrues ikke, men fuldlimes i noten på både kortender og langside. Ved større bredder end 8 m tillægges 1,5 mm pr.meter.

Rørgennemføringer:

Ved radiatorer o.lign er det vigtigt, at udskæringerne er så store, at gulv og rør ikke kommer i spænd (min. 10 mm afstand). Brug rørmanchetter til at dække udskæringerne med.

Afstandsfuger:

Trægulve er et levende materiale. Efterlad derfor altid et mellemrum på mindst 1,5 mm per breddemeter gulv, dvs. på tværs af brædderne, dog min 8-10 mm mellem trægulv og væg. Dette gælder også ved dørtrin, trapper og hvor trægulve støder op til stengulv. Bevægelsesfugerne afdækkes efterfølgende med fodlister monteret på væggen.

Dilatationsfuger i rummet:

Ved bredder op til 12 m ingen særlige forholdsregler. Mellem 12 og 24 m påbegyndes monteringen fra midten af rummet. De to midterbrædder samles med løs fer. Ved bredder over 24 m påbegyndes monteringen af midten af rummet. De to midterbrædder samles med løs fer. Ved bredder over 24 m og længder over 40 m udføres sædvanlige dilatationsfuger.

Klimapåvirkninger:

Trægulve vil altid "arbejde" under varierende fugt/temperaturforhold. Det ideelle klima er 20 grader C 50-60 % relativ luftfugtighed. En for lav eller svingende luftfugtighed er ikke godt for trægulve, hvilket der især skal tages højde for i fyrringsæsonen. Ved en luftfugtighed der afviger stærkt fra det angivne, kan udvidelser, sammentrækninger eller revner i eller mellem brædderne ikke undgås, hvilket der i givet fald ikke vil være omfattet af garantien.

Gulvvarme og trægulve:

Et tykt trægulv med gulvvarme indebærer en forøget risiko for en så stærk udtørring af trægulve (især sidst på fyrringssæsonen), at det kan medføre mere synlige fuger mellem brædderne, ligesom små revner mellem lamellerne heller ikke helt kan udelukkes. Det bør derfor altid vurderes, om det er nødvendigt at installere et luftbefugtningsanlæg til styring af indeklimaet. Der er meget strenge krav til udtørring af betonundergulv før lægning af brædderne. Gulvvarmeanlægget skal desuden have været i drift i min. 14 dage og været slukke

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere