arrow-up

Sildebenstavparket med olieret overflade

funnel
Sorter efter:

{{product.GuidelinePrice|currency_format}} {{product.Priceline.PriceIncVat|currency_format}} {{text.BEFORE}} {{product.Priceline.priceBefore|currency_format}}

Her på siden har vi samlet sildebensparket med en olieret overflade.

Sildebensparket kan fås med flere forskellige typer overfladebehandling. Den mest udbredte er lak, men olie er også en meget populær overfladebehandling.

Der er både fordele og ulemper ved at vælge et olieret sildebensparket.

Den store fordel ved at vælge et olieret sildebensparket er, at olien giver træet en helt særlig glød, der er utrolig smuk.

Ulempen ved at vælge et olieret sildebensparket er til gengæld, at et olieret trægulv er mere plejekrævende og mindre slidstærkt end et lakeret sildebensparket.

Det er derfor op til dig at vurdere, hvad der er vigtigst for dig.

Olierede sildebensparketter i forskellige looks

Olierede sildebensparketter findes primært i træsorten eg, hvilket giver god mening både fordi eg i det hele taget er den mest udbredte træsort til sildebensparketter og fordi egetræets velkendte og meget smukke åretegninger fremhæves på flotteste vis, når træet har fået olie.

Det betyder dog langt fra, at alle olierede sildebensparketter er ens. Olierede sildebensparketter findes nemlig både i forskellige sorteringer og med forskellige olier.

De forskellige sorteringer betyder, at sildebensparketter både findes med et meget roligt og ensartet udtryk og i varianter, som har et mere levende og rustikt look.

Olierede sildebensgulve fås både med klare og tonede olier. Klare olier fremhæver på smukkeste vis egetræet og giver gulvet er meget klassisk udtryk. De tonede olier derimod giver mulighed for af at bruge sildebensparket til at skabe et gulv med et mere moderne look. De tonede olier går lige fra hvid over grå til sort. Så mulighederne er mange uanset om du ønsker et lyst eller et mørkt gulv.

Anvendelsesmuligheder for olierede sildebensparketter

Olierede sildebensparketter kan lægges alle de steder, hvor andre olierede trægulve lægges, hvilket vil sige i største delen af huset, dog med undtagelse af badeværelser og fugtige kældre.

Vælger du et olieret sildebensparket i køkkenet, så skal du være opmærksom på at gulvet vil være meget plejekrævende. Eksempelvis skal du med det samme tørre spild op og jævnligt oliere gulvet, så det bevarer sin beskyttede overflade.